Marie Koch

Forskning

Min forskning handler om et nyt kulturelt fænomen i den vestlige verden: I storbyerne kan man i det offentlige rum finde budskaber i form af tegn. Tegnene kan sammenlignes med spraymalet graffiti, men de adskiller sig ved at være udført i eksempelvis tekstiler og/eller perler. Fænomenet har fået navnet craftivism eller på nordisk slöjdaktivisme.

For at forstå hvilke værdier aktivisterne tilskriver deres handling og den genstand de skaber, mener jeg, at vi må høre aktivisternes historier om slöjdprocessen. Det kan angribes fra to forskellige vinkler: En kulturel og en pædagogisk, eksemplificeret gennem diskussion af sociokulturel- versus diskursteori og situeret læring versus situeret viden (Foucault; Haraway; Butler; Gelder; Säljö; Vygotsky; Lave). Disse teorier vil jeg bruge til at åbne det uformelle rum op i hvilken den æstetiske læringsproces foregår. Hoved fokus vil blive sat på narrativerne, som de subkulturelle aktivister fortæller.

Som forsker må jeg mingle med mine informanter både virtuelt og reelt og samle for at samle historierne ind. Metode vil være baseret på det etnografiske interview fulgt op af diskurs analyse og dekonstruktion af historierne for at komme bag om forforståelse af essentialiseret værdierne om slöjdpraktik, der kan ligge hos forskeren. Historierne om at gøre slöjd på en anden måde er også en ny måde at brande slöjden på. Det kan give nye måder til værditilskrive og forstå slöjd at vende synspunktet fra vedtaget kulturlig forståelse til en subkulturel forståelse.

Set i relation til Butlers performance teori, kønnet performance og andre forholdemåder og handleformer er defineret af kulturen. På samme måde er det ”at gøre slöjd” (Butler) også kulturelt defineret og formålet med min forskning er at se på de værdier som tilskrives slöjd udført af aktivister i subkulturer.

Det uformelle rum, hvor tekstil graffitien kommunikeres ud i kan være forskellige steder som: Metroen, cafeen, markedspladsen osv. . Forskningens struktur drejer sig omkring fire agenter: Producenten, objektet, beskueren og konteksten. Resultaterne vil blive belyst gennem optik på køn, læring og identitet.

Målet er at finde nye værdier og tænkning om slöjd, som kan addere brugbar viden til slöjd-området og vise anderledes overset filosofisk og kulturelt potentiale indenfor fagområdet. Analyserne af hvad den æstetiske performance går ud på, vil måske vise en ny tilnærmelse til måden at forstå det at gøre slöjd på.

Kort: Hvordan kan slöjdaktivisme indspirere slöjden?


Hem » CV » Forskning » My research » Konferencer og seminar » Paper » Netværk » Publikationer » Aktuellt » Forskernetværk ELISA »	Forskning Min forskning handler om et nyt kulturelt fænomen i den vestlige verden: I storbyerne kan man i det offentlige rum finde budskaber i form af tegn. Tegnene kan sammenlignes med spraymalet graffiti, men de adskiller sig ved at være udført i eksempelvis tekstiler og/eller perler. Fænomenet har fået navnet craftivism eller på nordisk slöjdaktivisme. For at forstå hvilke værdier aktivisterne tilskriver deres handling og den genstand de skaber, mener jeg, at vi må høre aktivisternes historier om slöjdprocessen. Det kan angribes fra to forskellige vinkler: En kulturel og en pædagogisk, eksemplificeret gennem diskussion af sociokulturel- versus diskursteori og situeret læring versus situeret viden (Foucault; Haraway; Butler; Gelder; Säljö; Vygotsky; Lave). Disse teorier vil jeg bruge til at åbne det uformelle rum op i hvilken den æstetiske læringsproces foregår. Hoved fokus vil blive sat på narrativerne, som de subkulturelle aktivister fortæller. Som forsker må jeg mingle med mine informanter både virtuelt og reelt og samle for at samle historierne ind. Metode vil være baseret på det etnografiske interview fulgt op af diskurs analyse og dekonstruktion af historierne for at komme bag om forforståelse af essentialiseret værdierne om slöjdpraktik, der kan ligge hos forskeren. Historierne om at gøre slöjd på en anden måde er også en ny måde at brande slöjden på. Det kan give nye måder til værditilskrive og forstå slöjd at vende synspunktet fra vedtaget kulturlig forståelse til en subkulturel forståelse. Set i relation til Butlers performance teori, kønnet performance og andre forholdemåder og handleformer er defineret af kulturen. På samme måde er det ”at gøre slöjd” (Butler) også kulturelt defineret og formålet med min forskning er at se på de værdier som tilskrives slöjd udført af aktivister i subkulturer. Det uformelle rum, hvor tekstil graffitien kommunikeres ud i kan være forskellige steder som: Metroen, cafeen, markedspladsen osv. . Forskningens struktur drejer sig omkring fire agenter: Producenten, objektet, beskueren og konteksten. Resultaterne vil blive belyst gennem optik på køn, læring og identitet. Målet er at finde nye værdier og tænkning om slöjd, som kan addere brugbar viden til slöjd-området og vise anderledes overset filosofisk og kulturelt potentiale indenfor fagområdet. Analyserne af hvad den æstetiske performance går ud på, vil måske vise en ny tilnærmelse til måden at forstå det at gøre slöjd på. Kort: Hvordan kan slöjdaktivisme indspirere slöjden?